En liggestol af cykelslanger, en Tintin-raket og en solvarmegrill. På Bråskovgård Efterskoles supernørdlinje lærer eleverne at bygge vilde ideer om til konkrete, anvendelige produkter. Vejen fra ide til virkelighed går fx via LEGO® MINDSTORMS® Education.
Af Bente Egelund Jensen
bente@mikrov.dk
”Jeg havde sådan noget med derhjemme, at jeg gik og lavede en masse opfindelser - mest faldskærme - og sprang ud fra små tage, fordi jeg havde en drøm om, at det var op i luften, jeg skulle. Og da jeg så kom herhen, prøvede jeg bare at lave alle de opfindelser, jeg overhovedet kunne komme til,” fortæller Morten Kreutzmann Lund fra 9. klasse på Bråskovgård Efterskoles supernørdlinje. Med denne kreative indstilling er han landet det helt rette sted, for på supernørdlinjen gælder det om at få ideer, teste og bygge dem.
Forener håndværk og it
Supernørdlinjen opstod, da skolen ønskede at nytænke nogle af de traditionelle håndværkslinjer, fortæller Bo Laursen, der er viceforstander på skolen og underviser på Supernørd-linjen: ”I stedet for at tage et rent it- eller mediefag, syntes vi, at der skulle være et eller andet, de skulle have fingrene i. Og så opstod det her opfinderfag - også lidt inspireret af Lille Nørd og Store Nørd,” forklarer han, med henvisning til de populære programmer på DR.
Og supernørderne har fået fingre i en del i det forløbne år ifølge Steen Aagaard Schütt: ”Vi startede med at lave en raket, så lavede vi LEGO robotter, som vi deltog i en konkurrence og vandt en tredjeplads med (ved FIRST LEGO League-turneringen i Horsens, red.). Så havde vi nogle miniprojekter, hvor jeg lavede en 3D-plan over vores bo-område,” fortæller han.
De to nørd-lærere Bo Laursen (t.v.) og Anders Pagh 'skyndte sig at få klodserne ud af kasserne', så eleverne kan eksperimentere frit med dem.
MINDSTORMS tester ide og design
Det første hold supernørder startede for tre år siden, i skolens smedeværksted og med fem kasser LEGO. I mellemtiden har skolen søgt og fået midler fra fonden Energi Horsens til at udvide LEGO sortimentet og indrette to undervisningslokaler: et idéværksted og et ’rigtigt’ værksted. Idéværkstedet har rullende arbejdsstationer, hvorfra eleverne kan researche, designe og teste på computerne eller med LEGO MINDSTORMS. Fleksibiliteten ved LEGO – fx at det er nemt at skille en ubrugelig model ad igen – er en af de ting, der gør LEGO populær i nørdværkstedet. Og det, at det åbner for nye tanker, ”mere end en jernreol med fladjern og rundjern gør det”, som Anders Pagh, også lærer på nørdlinjen, udtrykker det. Efterfølgende indtager eleverne det ’rigtige’ værksted, hvor de bygger deres prototyper om til rigtige modeller.
”Det kan godt være, at jeg er sådan lidt computernørd-agtig, men jeg kan også godt lide at lave ting i hånden”, fortæller Steen Aagaard Schütt om sit valg af Nørdlinjen.
Eksperimenterende tilgang til læring
Den eksperimentelle arbejdsmetode e
|