– nu endnu flere muligheder
Mikro Værkstedet stiller hjemmesideprogrammet SmartSite Publisher til rådighed på sin Elevaftale. SmartSite Publisher er et meget brugervenligt og kraftfuldt værktøj, der nu er kommet i version 5.0. Med denne version er der føjet en række af de nye populære teknologier til de spændende og lettilgængelige muligheder for at lave hjemmesider på nettet uden tekniske udfordringer.
Wiki Verdens største leksikon på nettet, www.wikipedia.org, skrives af læserne i en såkaldt wiki, dvs. et program, der gør det muligt at skrive en tekst i fællesskab, hvor alle ændringer registreres, og hvor skribenterne kan diskutere indholdet i et forum.
I den nye SmartSite Publisher 5.0 findes en wiki-funktion. En wiki rummer meget spændende muligheder i en skolesammenhæng: Elever kan skrive sammen på en opgave uden at skulle sende dokumentet frem og tilbage eller huske at have det med på en usb-nøgle. De kan gå tilbage og se deres tekst i tidligere udgaver, de kan diskutere og kommentere i forummet osv.
Eller wikien kan bruges til, at klassen i fællesskab kan skrive et leksikon, en ordbog over faglige begreber osv. En wiki oprettes med to klik på klassens hjemmeside.
Weblog Weblogs, eller blot blogs, er en af de nye former for kommunikation, der har vundet indpas på internettet i de senere år. Navnet henviser til et skibs logbog og er altså en slags dagbog skrevet på nettet – men genren er meget forskelligartet. Blogs bruges således af alt fra politikeren, der skriver om sine personlige holdninger til aktuelle sager, over tv-værter, der skriver bag om dagens nyheder, af hverdagens eksperter på popgrupper, computere og heste, til personer der skriver om deres yderst private oplevelser og tanker.
I weblogs er der ofte mulighed for at kommentere blog-ejerens skriverier og derigennem skabes levende og interaktive hjemmesider. I skolen kan weblogs fx bruges i litteraturforløb, hvor eleverne skriver en dagbog for hver af de fiktive personer.
Eleverne kan så diskutere i hinandens weblogs, enten på fiktionens plan eller som sig selv, hvordan begivenhederne skal forstås, og hvordan teksten kan tolkes. Eller weblogs kan bruges til referater fra klassens liv og hverdag. Hver uge gives en ny gruppe ansvaret for at skrive om klassens liv, og klassekammeraterne kan svare og kommentere på lige fod med forældre, kammerater fra andre klasser osv.
Derved skabes der en autentisk kommunikation, som motiverer eleverne til at gå op i skolearbejdet. Weblogs oprettes enkelt og ligetil med SmartSite Publisher – fx en weblog på hver gruppes side eller en weblog til hver elev.
Interaktivt undervisningsmateriale I SmartSite Publisher har der længe været mulighed for at indsætte input-elementer. Således kan man fx sætte et tekstfelt ind, hvor den besøgende kan svare på spørgsmål, eller man kan oprette en quiz med multiple choice-spørgsmål.
Når det skal være endnu mere kraftfuldt, kan læreren bruge inputfunktionaliteten til at udarbejde interaktivt undervisningsmateriale i form af interaktive assistenter, der forklarer faglige begreber, stiller spørgsmål og anvender elevernes svar i de efterfølgende spørgsmål.
Sådanne interaktive assistenter kan ses på www.webparlament.dk, men lærere kan altså også udvikle dem selv.
I SmartSite Publisher version 5 er der kommet endnu flere inputfunktioner til, således at man fx kan lave en formular til boganmeldelser med mulighed for at skrive bedømmelser og give bogen stjerner, og der er kommet en række forbedringer til af visningen af de inputs, de besøgende giver.
Kalender I den nye version af SmartSite Publisher er der også kommet en kalender til. Kalenderen kan bruges til alt fra lokale- og resursebestilling til arrangement- og lektiekalender. Eller den kan bruges til elektronisk tilmelding til skole-hjemsamtaler.
Hvis man bruger elektronisk kalender i sin Outlook eller i andre programmer, kan den kommunikere med SmartSite Publishers kalender – fx kan man sende invitation til forældremøde ud fra klassens kalender – og så kan forældrene indføre forældremødet i deres kalender med et klik på en tast.
Elektronisk bog Med SmartSite Publisher kan man naturligvis skrive tekster på alle mulige måder på sin hjemmeside, og nu er der kommet en ny sjov funktion til. Man kan således indsætte en elektronisk bog på sin side, så teksten fremstår på skærmen, som om den er skrevet i en rigtig bog.
Denne bogfunktion kan fx bruges af elever i de små klasser, når de skal skrive deres egne illustrerede eventyrbøger eller af lidt ældre elever, der kan skrive læs-selv-bøger til eleverne i de yngre klasser.
Spil I det lidt mere fornøjelige hjørne findes tre små spil: Vendespil, puslespil og kryds og bolle. Spillene indsættes med brugerens egne billeder. I vendespillet kan det fx være billeder, der skal kombineres med et ord, der beskriver dem, så eleverne i de små klasser gennem leg kan lære at genkende ordbilleder af hverdagsting. Eller eleverne kan lave små sjove frikvarterspuslespil med billeder fra klassens lejrtur, ugen der gik osv. Se hvordan bogen og spillene kan bruges på www.runeole.dk.
Og lidt af hvert… Til alle disse større forbedringer kommer en lang række små tilføjelser og forbedringer, fx muligheden for at oprette skabeloner af de forskellige funktioner, så der kun skal foretages tilretninger ét sted, hvis man vil ændre på udseende eller funktionalitet; mulighed for indsættelse af et galleri af billeder, der skifter tilfældigt; mulighed for at se, hvor langt en elev er kommet i et interaktivt undervisningsmateriale og meget mere.
Men er det ikke svært? Nej, det er det faktisk ikke. Hvis skolen har en hjemmeside, skal skolens it-ansvarlige blot lægge en fil op på serveren og køre den, så installerer SmartSite Publisher sig selv.
Med få klik kan administratoren oprette en hjemmeside til hver klasse eller årgang, til hver lærer eller hver elev. Når klassen har fået oprettet sin hjemmeside, kan læreren oprette eleverne som brugere og eventuelt give dem særlig adgang til deres personlige områder på siden.
Eleverne kan bruge programmet uden nogen form for undervisning – de prøver sig frem og finder hurtigt ud i programmets kringelkroge.
SmartSite Publisher er lige så let at bruge som et tekstbehandlingsprogram. Men det kan meget meget mere, fordi det ligger på internettet.
Prøv det! Prøv SmartSite Publisher og se, hvor let og smart det er – bestil en gratis demo på www.smartsitepublisher.dk/demo (eller www.mikrov.dk/sspdemo) |