Både stærke og svage elever kan hente hjælp hos computeren. Men teknologi gør det ikke alene. Et godt netværk omkring både lærer og elev er nødvendigt, for at it-støttet undervisning bliver en succes, siger folkene bag projektet.

Tekst og foto: Mette Mørk

Projektet med computerstøttet undervisning på 3. årgang i Skanderborg bygger i virkeligheden videre på et andet projekt, hvor elever med store læse- og skrivevanskeligheder fik it-støtte.

»Det havde vi mange positive erfaringer med. Men vi oplevede også, at eleverne nogle gange undlod at tænde computeren, fordi de ikke ville skille sig ud,« siger Peter Hammer, der er it-vejleder på Stilling Skole.

Og dén erfaring brugte han sammen med læsekonsulent Kirsten Bladt, da de udviklede det nye projekt.

»Vi arbejder i høj grad med princippet om, at alle elever skal kunne inkluderes i undervisningen. Børnene skal arbejde ligeværdigt. Projektet er bygget op om en elev, der kræver særlig støtte, men vedkommende skiller sig ikke ud, for alle elever i klassen bruger computer.

Og stort set alle elever kan bruge og blive dygtigere af at bruge CD ORD 5,« siger Kirsten Bladt.

Og Peter Hammer supplerer:
»De stærke bruger det til at få deres formuleringer læst op og tjekke tegnsætning – og de får udviklet ordforrådet, fordi de tør bruge sværere ord.«

Netværk og advokater
Projektet er bygget op, så der er en »advokat«, som følger den svage elev. »Advokaten«, der altid er en specialklasselærer, er der for at støtte og vejlede. Han er fx hele tiden på forkant med undervisningen, og det er ham, der sørger for at scanne de tekster ind, eleven skal bruge.

»Advokaten« er sammen med dansk-lærer, faglærer og it-vejlederen det tætte netværk omkring eleven. Samme netværk mødes i større netværk med andre projektdeltagere – og på elektroniske konferencer.

»Filosofien er, at der ikke er nogen, der skal stå alene med noget, der er svært – og det gælder både børn og voksne. Og elever med store skrive- og læsevanskeligheder kan ikke klare sig med computeren alene. De har stadig brug for personstøtte,« siger Kirsten Bladt.

»Samtidig betyder netværket, at vi får spredt erfaringerne,« siger Peter Hammer.

Vi samler på gode historier
Ved siden af netværksarbejdet besøger hun og Peter Hammer lærerne i projektet tre gange om året. Før besøget skal lærerne samle og sende de gode historier ind.

»Der er energi i det, der lykkes. Det er der, man finder vejen til at komme videre. Vi kan se, at det hjælper lærerne, at vi kommer udefra, tager dem væk fra den daglige drift og giver værdi til det, de laver. De gode historier kan næsten blive en selvfølge for dem,« siger Kirsten Bladt.

»Men vi ignorerer selvfølgelig ikke det, der ikke fungerer. Fx skal det tekniske være i orden. Men den slags skal bare ikke fylde. Der er alt for mange projekter, der handler om det, der ikke virker,« siger Peter Hammer.