Mikro Værkstedet
Forsiden / Artikler / Er du klar til "Det virkelige liv"?
Er du klar til "Det virkelige liv"?

It-klasserne på Sydvestjyllands Efterskole er en stor succes for både skolen og ikke mindst eleverne. Eleverne er klar til at arbejde med computere, når de forlader skolen efter et spændende år, hvor den bærbare computer er en naturlig del af elevernes skoletaske.


Når du skriver "it klasser" i søgeboksen på Google, er henvisningen til Sydvestjyllands Efterskole det allerførste hit, der kommer op.
Det er et udtryk for, at rigtigt mange mennesker finder efterskolen interessant og spændende. Skolen har i de sidste tre år haft ca. 1.400.000 unikke besøg på deres hjemmeside. Det må beskrives som uhyre mange.


Skolens 6 it-klasser
Det første, der møder en, når hjemmesiden toner frem, er en masse glade børn fra skolens motionsdag.
Skolen har også en linje i Idræt. Men i et lille hjørne af hjemmesiden findes et link til it-klasserne. Alle 9. og 10. klasser er blevet til it-klasser, og det betyder, at rigtig mange elever vælger Sydvestyllands Efterskole, når de skal i 9. eller 10. klasse.
Skolen har i dag tre 9. klasser, to 10. klasser og et Praktisk hold, der alle bruger bærbare computere.
It–puljen fra Undervisningsministeriet var hjørnestenen i it-projektet. Skolen tilbyder elever, der ikke allerede har en bærbar computer, at købe en sådan med en serviceordning og en all-risk-forsikring. Alle elever skal have en it-programpakke med software, som det oveni købet er tilladt at installere på elevens computere i hjemmet. Denne pakke indeholder Vista, Office 2007 og Microsoft Student.


Koncept for it-undervisning
Johannes Pedersen, som er it-administrator på efterskolen, fortæller: "På Sydvestjyllands Efterskole besluttede vi tilbage i 2002 at udvikle et koncept, vi kaldte it-klassen.
En klasse, hvor alle elever havde en bærbar computer, og hvor klasselokalet var indrettet med blandt andet en interaktiv tavle, printer og netværksopkobling med både trådløs- og kabelopkobling. Et team af lærere satte sig ned og udarbejdede et koncept for undervisningen i den første it-klasse. I dag har der været så stor efterspørgsel på at få it-kompetencer i undervisningen, at alle seks klasser er it-klasser."

Software som pædagogisk redskab
Efterskolen bruger computerens software som et pædagogisk redskab i undervisningen. En af de programpakker, der oftest benyttes, er Microsoft Office 2007:
• Stile afleveres og rettes i Word ved hjælp af korrekturfunktionen, så eleverne kan se lærerens forslag til ændringer og kommentarer.
• I timerne bruges OneNote flittigt til at tage notater med. Hvis man skal arbejde i grupper, kan man oprette en delt session, og på den måde dele sine notater med andre.
• I matematik laves afleveringerne i Excel.
De rettes elektronisk og med indsatte kommentarer, så eleverne kan få lærernes kommentarer.
•I forbindelse med fremlæggelser bruges PowerPoint til at understøtte elevernes pointer.
•Hvert år er der emneuger på skolen, fx med en avisuge, hvor eleverne på skolen danner fire redaktioner, der hver skal udgive en avis. Der bruges programmer som Publisher til at lave layout på de forskellige aviser.
•Selv Messenger kan bruges konstruktivt i undervisningen. Eleverne synes fx, at det er meget sjovere at skrive tysk, når det foregår over Messenger.
•Internettet er blevet helt uundværligt i undervisningen. Der ligger oceaner af materiale, som man bare kan hente og bruge i undervisningen.
• Microsoft Student er et fantastisk værktøj og vidensbank, hvor man kan gå på opdagelse.


It-læring for livet
Skolens mål er ikke at uddanne eleverne til at være computernørder, men at lære dem at bruge computerens muligheder som et naturligt redskab i undervisningen og selvfølgelig også i deres fritid. "Vi oplever, at det for både forældre og elever er en vigtig faktor, når de vælger os som skole, at de i undervisningen får en fortrolighed med brugen af it. En kompetence de kan tage med sig og bygge videre på resten af deres liv," fortæller Johannes Pedersen. "Som lærere synes vi, det giver os nogle fantastiske muligheder i undervisningen altid at kunne benytte computeren. Vi oplever, at elever, der starter i en it-klasse, er mere motiverede for undervisningen, da de gerne vil lære at bruge computerens muligheder.
Det får de mulighed for, samtidig med at de kommer igennem de forskellige fags pensum. Vi synes, at mulighederne i Microsofts licensprogram er fantastiske. Samarbejdet med Mikro Værkstedet A/S om Microsoft School Agreement Student Option gør, at eleverne kan få licensrettighederne og kan tage programpakken med sig fra skolen til fortsat brug i deres uddannelse."
En kort beskrivelse af Microsoft School Agreement Student Option finder du i faktaboksen.

 


Er du klar til "Det virkelige liv"?

© 2008 Mikro Værkstedet A/S, Lucernemarken 12, 5260 Odense S. - T: 65 91 80 22 | Kontakt os | Licensbetingelser | Printvenlig