Artikel: Luk bøgerne, frem med klodserne...

...åbn din tankeverden!
Mikro Værkstedet er den første forhandler i Europa, som sælger LEGO® SERIOUS PLAY ™ til skoler.
Tina plejede at introducere emnet ”demokrati” for sin syvende klasse ved at stå foran klassen og beskrive, hvad demokrati er. I dag giver hun hver elev en lille kasse med LEGO® klodser og får dem til at bygge deres egen metafor for demokrati. Bare byg, siger hun til dem. Lad være med at tænke for meget over, hvad du bygger; bare lad dine hænder tænke for dig.
Mens eleverne bygger, er de tvunget til at udforske deres egne tanker og ideer om demokrati. I løbet af denne enkle proces opdager de, hvor meget de allerede ved om emnet. De opdager spørgsmål og svar i deres egen bevidsthed. De er motiverede og engagerede i udforskningen af emnet.
Da læreren beder flere elever om at beskrive for klassen, hvad de har bygget, vækkes en helt ny grad af interesse i klasseværelset. Eleverne lytter aktivt til hinandens fortolkning af demokrati, og de begynder at tale om fælles følelser og får en fælles forståelse. Dette giver dem en følelse af ejerskab over emnet, så læringen styrkes og udvikles hos den enkelte elev.
Tina er en af de mange lærere på Dagnæsskolen, der arbejder entusiastisk med LEGO SERIOUS PLAY™ - fra børnehaveklasse til niende klasse. Skolen er en af de første i Europa, som tester SERIOUS PLAY konceptet, der er udviklet af LEGO Education. Mikro Værkstedet vil forhandle SERIOUS PLAY til skoler i Danmark fra september 2009.
Dansk- og AKT-lærerKarin Hagstrøm:
"Endelig et enkelt og konkret værktøj, som rummer uendelige muligheder. Det handler bare om at turde kaste sig ud i det. Der skal meget til, før man dummer sig.”
Humanistiske fag, sprog, kreative fag og AKT
SERIOUS PLAY metoden er særdeles anvendelig på tidspunkter i undervisningen, hvor det er relevant, at eleverne reflekterer over og har konstruktive dialoger om et tema, et emne eller en udfordring. Den er specielt effektiv i de humanistiske fag til for eksempel at introducere et nyt tema eller til at opsummere læring efter et undervisningsforløb. I sprogfagene og de kreative fag bliver metoden brugt til at stimulere kreativ udfoldelse, til at få eleverne til at tænke før de begynder at skrive eller udtrykke sig på forskellige måder. Metoden bruges også med stor succes af specialundervisningslærere til at tackle sociale og følelsesmæssige problemstillinger som fx mobning.
Da skoleleder Lars M. Hansen fra Dagnæsskolen besluttede sig for at melde sine medarbejdere til SERIOUS PLAY kurset, var han nysgerrig: “Jeg var på udkig efter, om medarbejderne synes, det bare var sjovt, fordi det var LEGO, eller om der var noget, der kunne bundfælde sig – noget som de kunne tage med hjem og bruge”. I dag er Lars ikke blot sikker på, at metoden er effektiv i klasseværelset – han bruger den nemlig også til udvikling af medarbejdere. Han har desuden med succes brugt den med skolebestyrelsen.
Kom godt i gang med SERIOUS PLAY metoden
Skoler kan tilmelde sig en todages introduktion til metoden og teorien bag denne ”handson, minds-on”-måde at lære på. På kurset arbejdes der med en faciliterende og meget åben tilgang til det at undervise; der fokuseres ganske enkelt på at holde op med at stille ledende spørgsmål eller at give svarene. I stedet arbejdes der med at stille den type spørgsmål, som guider elever igennem en proces med fokus på selvudvikling og at sætte retning for egen læring. Skoler, der endnu ikke har gennemgået todageskurset kan starte med undervisningsmaterialet LEGO SERIOUS PLAY Ekspeditionen. Med dette undervisningsmateriale kan grupper af elever selv udforske deres tankeverden. Materialet indeholder et Ekspeditionssæt, som er en plade, der styrer eleverne gennem de forskellige trin i processen. Til elevernes Ekspedition har de brug for hvert deres eget Refleksionssæt. Til materialet er der udviklet en fyldig lærervejledning, som leveres på cd med tilhørende mappe.
Dansklærer Lene Månson:
”Det hænger rigtig godt sammen med god undervisningsmetode, hvor man ikke bare skal hælde viden på eleverne. Man skal føle det. Man skal have det ind under huden, føle ejerskab, begejstring, engagement. Vi ved alle sammen, at det er væsentligt.”
Ekspeditionen er målrettet elever fra 4. Klasse
Ekspeditionssættene indeholder to sæt opgavekort; et sæt designet til at lade eleverne træne metoden, og et sæt designet til at arbejde på temaet ”venskab”. Centralt i konceptet er en helt nyudviklet hjemmeside. Dette site vil indeholde en lang række ressourcer til lærerne. Her kan skolerne blandt andet downloade mange forskellige temakort til Ekspeditionen. Det vil også være muligt at komme med egne forslag og ønsker til kommende temakort.
Denne artikel har været bragt i it og læring nr. 2, maj 2009. Læs hele avisen online (PDF) |
|
|
Artikel: Luk bøgerne, frem med klodserne...
|