Den Talende Bog er et nemt og intuitivt multimediebaseret produkt, hvor man kan producere spændende bøger i et flot layout. Teksten i bogen kan understøttes af billeder og videooptagelser. Derudover er der mulighed for at supplere bogen med egne lydoptagelser eller lydoptagelser hentet fra nettet.
Tag Den Talende Bog med hjem
Den Talende Bog 4.1 har fået flere nye og meget nyttige funktioner, siden den kom på Skole Aftalen 2007. De nye funktioner i bogen kan bruges i forskellige undervisningssituationer.
Der er nu mulighed for at udskrive bogen, vise bogen i en Fremviser eller eksportere bogen til en mappe, for derefter at overføre hele mappen på et usb-stik. Med eksporter-funktionen har eleverne mulighed for at tage deres ”talende” bøger med hjem og vise dem frem.
Anvend CD-ORD sammen med Den Talende Bog
Med CD-ORDs oplæsning får man læst sine tekster op. Man vælger selv, om bogstaver, ord, en sætning eller hele teksten skal læses op. Teksten kan fremhæves, efterhånden som den læses op.
Med CD-ORDs ordforslag kan man få støtte, alt imens man skriver. Med ordlisten i CD-ORD vises der forslag til ord, når man skriver.
Har man installeret talesynteserne Steffi (tysk) og Emily (engelsk) på computeren, kan man producere tekster i Den Talende Bog til sprogundervisningen, som derefter kan oplæses ved hjælp af CD-ORD.
Mange anvendelsesmuligheder
Med Den Talende Bog som en integreret del af undervisningen, får man mange anvendelsesmuligheder:
Indskolingen:
* Fremstille emnebøger med tekst, billeder, lyd og videooptagelse
* Anvende Paint som et program til billedbehandling
* Udarbejde lydbøger, hvor eleverne selv indtaler læsetekster
Mellemtrinnet:
* Anvende programmet til udarbejdelse af logbøger ved emne- og projektarbejder
* Arbejde med reportager
* Eleverne kan udarbejde: dagbøger, rapporter, stile og faglige tekster.
* Den Talende Bog kan anvendes som redskab i evalueringen af eleverne: Portefølje