Datatavle med programmet Intercept 2000.
En datatavle er en trykfølsom plade, en tastaturerstatning, som med Intercept 2000-programmet kan programmeres til at skrive tekst, åbne billed- og lydfiler, starte programmer, åbne hjemmesider og meget mere blot ved et tryk på et af datatavlens felter.
Intercept 2000 er den nyeste udgave af programmer til datatavlen – nu også til Windows XP, i en udgave, der fungerer i både administrator- og brugeropsætninger.
Der kan laves mange forskellige indkodninger i Intercept 2000. Der kan laves en opsætning, der både starter et program og udfører handlinger i programmet. Lav f.eks. en opsætning, der starter programmet Skriv med symboler 2000, og som samtidig giver mulighed for at skrive op til 128 forskellige sætninger med symboler til hvert enkelt ord og med oplæsning af teksten. Hver sætning skrives ved at trykke på et felt på datatavlen.
På samme måde kan der skrives med tekst og billeder i et tekstbehandlingsprogram, og tekster kan læses op med CD-ORD 3.6, CD-ORD Nanna 2.0 eller med indspillede lydfiler, blot de tilsvarende tastetryk er indkodet på datatavlen. Der kan også åbnes en billedviser med visning af bestemte billeder på skærmen og evt. med afspilning af tilhørende lydfiler – alt sammen med nogle få tryk på datatavlen. Intercept 2000 indeholder faciliteter til at lave papir-overlæg med billeder og tekst til placering på datatavlen, så brugeren kan huske, hvilken indkodning der er lavet til hvert enkelt felt.
Datatavlen og Intercept 2000 er særligt velegnet til brug i specialundervisningen, hvor det med få tryk på tavlen vil være muligt at udføre forholdsvis komplicerede operationer.