Spørgsmålet kan dels besvares ved at se på, hvad der fra myndighedernes side er skrevet om dataopsamling dels ved at se på, hvordan dataopsamling kan gøre en forskel i undervisningen.

Af Jette Andersen, Søndermarksskolen

Fra myndighederne
I fælles mål for natur/teknik står der, at »eleverne skal kunne opsamle, ordne og formidle data«, men der er intet krav om, at opsamlingen skal være digital. Men ser man på trinmålene i fysik for 8. klasse, hedder det:
Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
• anvende it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation som temperaturregistrering og adgangskontrol
Halvdelen af landets skoler har tilmeldt sig som Junior PC-kørekort-skole, hvor målene for de forskellige trin indenfor området »Informationsindsamling« bl.a. er:

Trin 1
Digital dataopsamling (datalogning) er praktisk, når man skal lave målinger over lang tid, fx måle temperaturen i løbet af et døgn i klasseværelset. De yngste elever skal vide, at der findes sådan noget udstyr og se eksempler på, hvordan computeren kan vise resultatet af sådanne målinger.

Trin 2
Digital dataopsamling giver muligheder for at samle store mængder data over tid. Eleverne skal stifte bekendtskab med forskellige typer udstyr til datalogning på brugerniveau.

Trin 3
Eleverne skal kunne analysere, vurdere og bearbejde data fra digitale opsamlingsværktøjer, og det vigtigt, at eleverne har erfaringer med både brugen af opsamlingsudstyr og bearbejdning af data. Læreren bør gribe fat i søgeresultater, der virker utroværdige eller mærkelige og med baggrund i dem diskutere med eleverne, hvordan man kan vurdere data.
http://www.junior-pc-koerekort.dk/

Fra dagligdagens undervisning
I natur/teknik og i fysik i 7.klasse har jeg valgt at anvende ROBOLAB. ROBOLAB har en ganske glimrende dataopsamlingsdel og det er fantastisk så mange spændende forsøg man kan lave med blot lys- og temperatursensorer.
Med ROBOLAB har man desuden mulighed for sammen med sin dataopsamling at arbejde med motorer, men det vil jeg i første omgang glemme alt om. Hvis man vil arbejde med styring, så er det i udvikler delen, man konstruerer og programmerer en robot.

Jeg har lavet en præsentation af dataopsamling med ROBOLAB på www.soendermarkskolen.billund.dk/dataopsamling den bruger jeg, når jeg skal vise eleverne nogle af mulighederne, når de skal arbejde med dataopsamling. Det er min erfaring at eleverne spørger om hjælp selvom de har fået en gennemgang af programmet og en skriftlig vejledning, hvorimod billeder og små vejledningsfilm, som ligger på computeren bliver brugt igen og igen, herved får jeg mere tid til at hjælpe, hvor der er et reelt behov.

Aktiviteter
Et godt forsøg til dataopsamling er det legendariske kuldeblandingsforsøg. Det udmærker sig ved, at man kun skal bruge en sensor, samt at man kan nå at introducere programmet og gennemfører forsøget på et modul (90 min.).  Se eksempel under »rapport« på ovennævnte hjemmeside.

Et forsøg, som viser en af fordelene ved at arbejde med dataopsamling, er måling af temperatur og lysforholdene gennem et eller flere døgn. Hvornår er det koldest på et døgn? Mange elever vil blive overraskede over, at det faktisk er koldest lige når de skal til at cykle i skole.

Når eleverne har arbejdet med disse to aktiviteter og lavet en mindre rapport, er de parate til at arbejde med åbne opgaver med udgangspunkt i eksempelvis solenergi og/eller isolering.
Hvordan varierer temperaturen eksempelvis ved et vindue og ved en væg i løbet af et døgn set i forhold til mængden af sollys?

Hvordan svinger temperaturen i løbet af et døgn i bunden af en sø, i vandoverfladen og lige ovenover vandoverfladen?
Man får hurtigt brug for at arbejde med mere end 1 sensor, 2 sensorer er også let at arbejde med, blot man vælger projekt niveau 2. Skal man bruge 3 sensorer bliver det mere kringlet, idet man der er nødt til at bruge niveau 4 eller 5, hvor programmeringen foregår efter et andet princip. Jeg har lavet et eksempel med 3 sensorer på hjemmesiden.

Rapportskrivning
Rapportskrivning og digital portfolio er en oplagt mulighed i ROBOLAB idet programmet som »styrer« dataopsamlingen og data automatisk ligger i projektet. Der er også mulighed for at hente billeder ind i projektet som viser forsøgsopstillingen. Det bedste, synes jeg, er muligheden for at gemme hele projektet som en hjemmeside. Det gør det muligt for andre at se projektet uden at have ROBOLAB på computeren blot de har Internet Explorer. Se eksempel nederst på »rapport-siden« på hjemmesiden.

Lærer eleverne mere?
Min fornemmelse er at IT anvendt på en måde så eleverne er aktive i undervisning ofte giver motiverede elever. Ved at anvende dataopsamling får eleverne »automatisk« noteret forsøgsresultaterne, hvilket gør opsamling, konklusion og evaluering af forsøget nemmere. Med dataopsamling har man samtidig mulighed for at få sine data vist som en funktion af tiden. Det at arbejde aktivt med funktionsbegrebet på denne måde giver desuden en god indgangsvinkel til arbejdet med funktioner i matematik.

Se evt. nærmere på www.soendermarkskolen.billund.dk/dataopsamling her har jeg lavet en gennemgang af nogle af mulighederne i ROBOLAB.