Mikro Værkstedet
Forsiden / Artikler / Kommuniker: På tryk 2
Kommuniker: På tryk 2


Kommuniker: På Tryk 2 er et spændende produkt til elever i dansk på begyndertrin, dansk for to-sprogede, til specialundervisning, og til elever med særlige behov i øvrigt.


Med Kommuniker: På Tryk 2 kan eleven få visuel støtte under læsning og skrivning, og eventuelt supplere med auditiv støtte. Personer, der ønsker at udarbejde symbol- eller billedstøttet skriftligt materiale, kan også meget enkelt gøre dette ved hjælp af Kommuniker: På Tryk 2.

Desktop Publishing med symboler
Kommuniker: På Tryk 2 er det første gennemførte symbol desktop publishing program med Widgit Rebus symbolsæt i både farver og sort-hvid samt med 1500 andre billeder. Desuden kan du indsætte dine egne fotos eller andre billeder.

Widgit Rebus symbolsættet
Består af ca. 7000 symboler i en farvelagt udgave og i en sort-hvid udgave.
Symbolerne er udformet, så de er egnede for alle aldersgrupper. Symbolerne er udført i et enkelt design uden unødvendige informationer.

Der er et nøjagtigt match mellem de farvelagte symboler og de sort-hvide symboler.
Hele symbolsættet medfølger i begge formater. Stregtegningerne er nøjagtig de samme, og farverne er tilføjet med nogle nuancer, der giver et godt resultat ved udskrivning både på farveprinter og på sort-hvid printer.

Kommuniker: På Tryk 2 til udskrivning
Du kan skrive med symbolstøtte, indsætte billeder, redigere billeder og tekst, arbejde med skabeloner og meget mere. Du kan derfor udskrive både lærerproduceret og elevproduceret materiale i en meget flot form. Kommuniker: På Tryk 2  indeholder så mange enkle og flotte funktionaliteter, at det gør en reel differentiering mulig. 

Billeder kan indsættes, og størrelsen af billederne justeres. Fotos og andre billeder kan også indsættes sammen med teksten og vil da blive vist i samme størrelse som symbolerne. Farver på symbolerne kan ændres, så fx farven på en bil justeres til den korrekte farve på en bestemt bil, der skal illustreres i en tekst. Farverne bliver derved i højere grad en støtte for forståelsen.

Lav bøger, plakater og aviser
Det har aldrig været lettere at lave bøger, plakater og aviser.
 • Udskriv på flere måder - som bog der kan foldes, eller som enkeltark.
 • Det samlede Widgit Rebus symbolsæt er inkluderet både i farve og i sort-hvid.
 • Anvend de 1500 farvelagte billeder til at illustrere dine materialer.  
 • Der er et fuldt fleksibelt layout med guidelinjer og skabeloner.
 • Det er enkelt at indsætte dine egne digitale fotos og indskannede billeder.
 • Et virkelig professionelt resultat kan opnås med al den funktionalitet, du kan forvente af et program til

DeskTop Publishing.
 • Du får et inkluderende værktøj, der reelt tilpasser tekst til enhver bruger.
 • Skriv i tekst eller symboler.
 • Opbyg tavler til skemaer, dagsplaner og aktivitetsark.
 • Tilføj talebobler og rammer.


Selv om hovedsigtet med programmet er at give et godt redskab til at producere trykte materialer med, er Kommuniker: På Tryk 2 også særdeles velegnet til at arbejde med på computer.

Eleven kan fx arbejde i faste skabeloner og kan få teksten læst op under skrivning med Per- eller Carsten-stemmerne, hvis de er installeret på computeren.

Et værktøj til elever der er i en begyndende skriveproces
Kommuniker: På Tryk 2 kan hjælpe personer med at læse og skrive. Skriv og se billedet komme frem. Det understøtter skriveprocessen, når eleven ser ordenes betydning illustreret. Du kan se de grafiske alternativer, mens du skriver, så du let kan vælge det symbol, der bedst illustrerer betydningen af ordet.

Kommuniker: På Tryk 2 kan anvende tale, hvis denne er installeret på computeren.
Det er indstillet til automatisk at hente talen fra CD-ORD. Tale kan anvendes som feedback, når du taster for at få støtte til skrivningen – eller lyt til din historie ’sætning for sætning’, efter du har skrevet den.

Sæt dine egne billeder til ordene for at personliggøre deres betydning.
Billeder, du føjer til et dokument, gemmes sammen med filen for at gøre det let at udveksle dokumenter mellem maskiner.

Indstillinger
Kommuniker: På Tryk 2 kan indstilles, så alle funktioner vises, eller med enkle funktioner, så det er lettere for eleverne at håndtere programmet.

Adskillige andre faste indstillinger kan sættes for programmet: fx tale, ordliste, tekst- og symbolstørrelse, farve og størrelse på rammer. De faste indstillinger vil gælde, når programmet åbnes, men vil også kunne ændres under anvendelse af programmet.

Engelsk
Kommuniker: På Tryk 2 kan også anvendes i engelskundervisningen. Alle opgaver og bøger findes i både en dansk og en engelsk udgave, ligesom de engelsk-amerikanske stemmer Mike, Mary og Sam følger med programmet, så de engelske tekster også lan læses op.
Kommuniker: På Tryk 2 er således et meget fleksibelt program. Det kan anvendes i mange former for undervisning, og det kan anvendes som lærerens program til at lave egne undervisningsmaterialer med.

 


Kommuniker: På tryk 2

© 2008 Mikro Værkstedet A/S, Lucernemarken 12, 5260 Odense S. - T: 65 91 80 22 | Kontakt os | Licensbetingelser | Printvenlig